Introduktion til Softwareteknologi hører til gruppen af
projekter og almene fag der alle er
obligatoriske.
Dette kursus giver en introduktion til ingeniørens
multidisciplinære arbejdssituation og afsluttes med det første
"rigtige" projekt (i lille målestok).
Kurset er bygget op omkring en gennemgående praktisk problemstilling
der afsluttes med udvikling af et softwareprodukt. Undervejs i
kurset vil deltagerne blive introduceret til en række begreber og
værktøjer der kan benyttes til løsning af opgaven.
Kurset fungerer desuden som ramme for en række studieintroducerende
elementer, herunder studieteknik og studieplanlægning.
Kurset er på 10 point og løber over et efterårssemester og den
følgende januar-periode. Det tages normalt på 1. semester.
Studiehåndbog: 02121 Introduktion til Softwareteknologi.